Home » Uncategorized » Harmoniske unger

Harmoniske unger

“Harmoniske unger” af Mette Carendi

Uddrag fra bogen “ Harmoniske Unger” Udgivet 2015

Mette Carendi er cand. mag i psykologi med speciale i følelser og tilknytning, og er rådgiver, underviser, forfatter og foredragsholder

I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på eget værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.

Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.

Derfor vil dit barn gerne sove sammen med dig

 

For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt.

 

For det andet er dit barn “hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene – især når det er mørkt.

Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.

Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.

 

En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores “nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.

Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.

Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.

Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.

Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange af døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.

Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.

Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt.

Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.

 

Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende. Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.

 

Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.

 

Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse. Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie. Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.

Sikkerhed og samsovning

Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:

  1.       Lad barnet sove på ryggen
  2.       Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når hun sover
  3.       Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
  4.       Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholder kvælningsrisiko
  5.       Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur
  6.       Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover meget tungt)
  7.       Lad ikke baby sove alene i en stor seng (evt. put i en vugge eller tremmeseng og så løft baby op når i selv går i seng)
  8.       Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
  9.       Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
  10.     Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød

 

2 Responses so far.

  1. Maria says:

    Så fint skrevet, tak for gode informationer

    Jeg samsover med min søn på 1 år.
    Det har vi det begge godt med.
    Jeg er alene med ham og starter snart på job igen.
    Han er ofte 1-2 timer om at overgive sig til søvnen, trods det er tydeligt at han er træt.
    Suser rundt uøu sengen, hvor jeg også ligger. Jeg tilbyder ham kontakt.
    Forsøger med Tula’n og de dage han vil sidde i den, hjælper det for det meste.

    Så laaang tids putning næsten hver aften.
    Og han sover uroligt. Han får flaske 1- 2 gange om natten. Det er fint, men det sker ofte at han er længe om at falde i søvn igen.

    Mine rander under øjnene er til at tage stilling føle på og jeg frygter det bliver for hårdt når jeg starter på fuldtidsjob som alenemor.

    Nogle forslag til h af jeg kan forsøge mig med?

    Mvh. Maria

    • Kære Maria

      Vi har haft rigtig meget at se til. Derfor denne lange responstid. Håber du har fået andre gode råd i mellemtiden.
      Her får du alligevel mine egne bedste råd…
      Jeg kender fuldt ud din frustration. Det er super normalt at have de overvejelser du har lige nu, hvor din søn har svært ved at falde til ro aften og nat, og du samtidig snart skal starte på arbejde. Det gør det heller ikke nemmere at du er alene med ham. At vænne et barn fra natamning er ikke noget man sådan lige lykkes med fra den ene dag til den anden. Jeg har med mine egne 5 børn brugt følgende løsning. ( Jeg har dog ammet istedet)

      Når din søn er 1 år er det okay at drosle ned på nattemåltiderne. Du kan også godt vælge at blive ved, men så skal du sørge for at have mulighed for at sove til middag med ham eller lign. senere på dagen. Hovedreglen hedder ” Sov når dit barn sover” Hvis du vælger at stoppe med måltider om natten kan følgende måske hjælpe dig:

      1.Vent med at putte ham, til han er godt træt. Sørg for han har “krudtet fysisk af” (helst udenfor i frisk luft), sidst på dagen.
      2. Giv ham et stort måltid mad lige inden han skal sove, så du ved han ikke er “gammelsulten” når han vågner om natten.
      3. Hav en tudekop med vand til at stå på natbordet og tilbyd ham den, i stedet for flasken, når han vågner om natten. (Nogen vælger gradvist at erstatte mælken i flasken med vand i stedet for at give tudekop)
      4. Når han ikke vil have mere vand, så læg tæt med ham I ske, med armen fast om ham – så længe han nu gider- sig beroligende ord/lyde- nus og kærtegn ham alt det du kan.
      5. Han græder, bliver vred, prøver måske at trille væk fra dig. Lad ham trille lidt væk, men Træk ham så kærligt tilbage til dig og gentag pkt 4. indtil han overgiver sig til søvnen. Det kan tage noget tid.
      6. Det er vigtigt at du siger til dig selv. “Han er ikke “gammelsulten”( han fik masser af mad inden I gik i seng)- han har fået tilbudt vand- så han er heller ikke tørstig- han får tilbudt alt den kærlighed, kærtegn og tryghed der findes i verden” Han oplever ikke svigt, når du er lige der hos ham, og hele tiden beroligere og taler kærligt til ham. Hold ud. De færreste børn gider blive ved med nat efter nat at vågne op til vand.

      Held og lykke med projektet.

      Kærligste hilsner

      Karen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *