Samsovning – Harmoniske unger
Af Karen Hedegaard Mortensen Cand Arch I PD psykologi
Samsovning i vores kultur
Når man søger på nettet omkring “Samsovning”, støder man helt naturligt ind, i Mette Carendi:
Mette Carendi er både forfatter, mor og cand mag i psykologi. Hun har skrevet bogen “Harmoniske unger”. Og er en varm fortaler for samsovning. Mette Carendi finder mange af sine argumentationer i neuropsykologien.
I bogen “harmoniske Unger” skriver hun et helt separat kapitel om fordelene ved samsovning. I introen skriver hun bl.a :
”I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på eget værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.
Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene”
Aldrig alene
Os der har valgt at sove med vores børn, igennem snart mange år, ved godt, at samsovning måske ikke løser alle søvnproblemer. Det er jo ikke bare sådan, at børn altid accepterer at skulle sove, blot fordi, de som udgangspunkt får lov at sove med forældrene. Der vil som altid være urolige nætter. Nætter med syge børn. Nætter med tandfremspring. Nætter med store udviklingsspring. Altsammen tilbagevendende tilstande, der til tider giver lange indflyvninger til søvnen og hyppige opvågninger.
Som alle andre forældre, får vi selvfølgelig også tålmodigheden sat på prøve. MEN den store forskel er: 1. barnet føler sig aldrig ladt alene1. 2. Dets råb om nærhed, trøst og omsorg bliver mødt øjeblikkeligt. 3. Børn vis legitime behov bliver mødt- har de bedste forudsætninger for at udvikle sig til stærke og harmoniske unger.
Den vigtige tilknytning
Carendi er ud over neuropsykologien inspireret af ”Attachment Parenting” som er en bevælgelse, der tager udgangspunkt i forsker og psykolog John Bowlby´s studier om børns tilknytning til nære omsorgspersoner.
John Bowlbys forskning viser at børn instinktivt, søger nærhed med trygge tilknytningsfigurer. Denne nærhed, gør barnet følelsesmæssigt trygt, og er lige så vigtigt og basalt for barnets udvikling, som mad og beskyttelse.
Han påviser at børn hvis behov ikke bliver mødt, oftere vil udvikle usikkerhed, følelsesmæssigt umodenhed og mangel på empati, og i ekstreme tilfælde også tendenser til voldelighed og tilknytningsforstyrrelser.
En tryg tilknytning til de nærmeste omsorgspersoner og oplevelsen af at disse er tilgængelige for barnet, er den vigtigste faktor for en sund udvikling:
I “Attachment Parenting” tilstræbes følgende:
1.Optimale forhold for barn og mor tilknytning, både før under og efter fødslen.
2. Amning er helt essientielt får både mor og barn.
3. Barnet bæres tæt på omsorgspersonens krop, i slynge, de første leveår.
4. Samsovning
5. Hurtig respons på barnets gråd og behov i det hele taget
6. Afstandtagen fra søvntræning som ”Cry it out” samt afstandtagen til restriktiv amning etc
7. Balance mellem den energi, der bruges på forældreskab, ægteskab og dit eget helbred
Læs Kapitlet om samsovning, fra bogen “ Harmoniske Unger” :
” Harmoniske Unger” Samsovning
Af Mette Carendi