Familiesenge I selv kan bygge
Drømmer I om en stor seng med plads til alle?
En dejlig stor familieseng behøver hverken være dyr eller besværlig at lave.
Her er 3 gode ideer til familiesenge I selv kan bygge
Stor Væg-til-væg seng
Med nogle få lægter, et enkelt langt smukt høvlet bræt og nogle standard lamelbunde fra f.eks Ikea, kan du få en kæmpe seng, der går fra væg til væg, i jeres soverum. Det giver masser af plads og sengen er samtidig så tilpas lav, at du ikke behøver bekymre dig om, hvorvidt de små falder ud.
Family Daybed
Køb 2 brugte ens tremmesofaer. På billedet har vi brugt Maria sofaer fra Stouby møbler. Tremmesofaer fra Hurup Møbler kan også bruges. De længste er 2 m i længden. De fåes på Lauritz.com fra 1000kr og op efter. Sofaerne forbindes med en ramme lavet af bærelægter. Der Lægges lamelbunde på rammen, så de flugter med sofaernes bunde. I læg madras efter eget valg. Luk evt åbningerne i siden med låger og du får en lille fredelig Oase, hvorfra den lille ikke kan stikke af.
Den nemme boxmadras-løsning
Køb 3 x lave boxmadrasser (F.eks Ikea´s Järnudda til 399kr) med træramme,(uden ben) i 90 cm bredde. Køb 2 høvlede brædder i ca 20 mm i tykkelse og 270 cm i længden. Forbind boxmadrasserne ved at skrue brædderne fast på rammen under bunden på boxmadrasserne – et bræt i hver ende. Hermed opnåes ventilation under madrasserne. Hos sengefabriksudsalget.dk kan du købe en topmadras i Memoryfoam i mål 200 x 270 som lægges hen over alle 3 boxmadrasser. De forhandler også kuvertlagner i samme mål. Denne seng er ca 30 cm i højden. Læg hynder rundt om den, så falder børnene blødt hvis de skulle trille ud.