Definition Samsovning
På denne website anvender vi ordet samsovning, under følgende definition
Samsovning
Samsovning indebærer at den ene eller begge forældre sover permanent i samme seng som barnet.
Der er dog andre måder man kan samsove på :
Room-share
Ordet samsovning bruges også når der på engelsk anvendes ordet room-share. Dvs hvor barnet har sin egen vugge eller seng i rækkeafstand fra forældrenes seng.
Side-car
Ved samsovning med – Sidecar- arrangement menes at der fastgøres en mindre seng på forældrenes seng. Barnet sover på sin egen sengeflade, men i direkte forbindelse med forældrenes seng. Der findes efterhånden et bredt udvalg af forskellige sidecars på markedet.
Semi-samsovning
Barnet sover i eget værelse i egen seng, men bydes velkommen I forældrenes seng, når det har behov for det. Dvs barnet lægges oftest til at sove på eget værelse, men sover videre i forældrenes seng, når det vågner om natten. Undersøgelser viser at de fleste familier, der påstår, at de ikke samsover med deres børn, alligevel praktiserer denne form for samsovning i større eller mindre grad – og mere eller mindre frivilligt.