Børns behov versus indretning

 

Vi bombarderes dagligt af farvestrålende fotos fra boligmagasiner med smukt indrettede soveværelser og børneværelser, hvor der er tænkt på ALT, helt indtil den gule kanin på boghylden, der passer til betrækket på babydynen i vuggen.

Måske er I de heldige, der endda fik en fin vugge, af farfar og farmor i barselsgave. En vugge der stod på listen sammen med alt det andet gear, vi skulle have klar inden lille juniors ankomst.

 

Containerbørn

Her I vores vestlige kultur, har vi virkelige rigtige mange forskellige “containere” vi kan ligge/sætte/transportere vores børn fra os I. Vugger, tremmesenge, barnevogne, lifte, babynets, klapvogne, autostole, skråstole, barnestole osv.

Vi har pengene til at gøre livet lettere for os selv. Og hvor der er penge, er der også industrifolk, der skaber nye ting, der kan sælges. I dette tilfælde til en gigantisk stor målgruppe af børnefamilier.

Men at der er ting, der kan købes, som kan gøre vores liv nemmere, er ikke ensbetydende med, at de også kan gøre os sundere eller lykkeligere.

Og for vores børn er dette store arsenal af “containere” lidt af en katastrofe. Børn har et meget stort legitimt behov for fysisk kontakt, med deres primærer omsorgspersoner. Det er et problem, at den korte tid de har sammen med udearbejdende forældre, foregår siddende eller liggende i “containere” – for dem selv. Fordi sådan # gør vi bare” her i Vesten.

Læs evt. en ny artikel om emnet :

https://whatdobabiesneed.com/babies-need-to-be-held/

Babies need to be held

Mennesket hører til gruppen af pattedyr, der er skabt til at bære deres børn rundt. Og barnet er skabt til at blive båret. Ikke sært at det største problem i den vestlige kultur er børn, der ikke vil sove: Jævnfør f.eks netsundhedsplejerske.dk brevkassen.

Her har der f.eks været 1846 spørgsmål vedr. problemer om amning, mens problemer med børns søvn, er absolut topscorer med 7414 spørgsmål. Vores børn har et stort og helt legitimt behov for at være tæt på os.

Det er ikke deres behov, at de skal fragtes og sove og sidde i “containere” dag og nat. Tvært imod. De protesterer for at få helt basale og naturlige behov for fysisk kontakt dækket. 

 

Less is more

Den gode nyhed er, at hvis vi er lidt kritiske med, hvor mange “containere” vores børn, reelt har behov for at vi køber til dem, er der mange penge at spare i forhold til boligindretning for samsover-familien. Det kan gøres både meget enkelt og meget mere fleksibelt.

Jeg designede og fik selv produceret både vugge og tremmeseng til min førstefødte.

Ingen af delene kom nogensinde i brug. I stedet sov vi de første år på en stribe madrasser på gulvet, monteret med en enkelt træ ramme omkring, for at hindre madrasserne, i at skride fra hinanden. Senere designede jeg så KANG-bed, som vi har sovet i hele familien.

Det samme gælder på børnenes værelser. I stedet for at investere i Juniorsenge, ja så investerede vi fra starten i 120 cm senge, fordi sengen så kunne agere fleksibel samsovningsplads, mens børnene var mindre og kunne følge barnet helt op til ungdomsværelset.

Fleksibel familie-bolig-indretning

Med 5 børn i et hus med et grundplan på 100 kvm ( dog i to etager) har alle børn, ikke altid haft egne værelser helt fra starten. Men de har til gengæld altid haft deres egne “private” steder, som vi løbende hyggede os meget med at indrette til dem.

Det kunne være en hems eller et stort skab med egen dør (og dørskilt!) og nogen har haft et “lille Emil fra Lønneberg skur i haven”. Vi lavede også et mørkt skunk om, til et lille fint lyst “ værelse”, ved at sætte et rigtigt vindue i væggen ind til skunken.

Der “boede” vores næst-yngste til skunk-døren blev for lav. Til gengæld kan flere rum så være indrettet med senge til samsovning – af forskellig karaktér.

F.eks Et rum med væg-til-væg seng, hvor hele familien kan sove godt allesammen – sammen. Et rum hvor far og mor kan være alene og hvor de voksne på skift kan få arbejdsro. Et rum til overnattende kammerater osv. 

Børnefamiliens indretnings-behov ændres over tid

Behovene hos de enkelte familier ændres hele tiden. Og som med så meget andet, vil det være vidt forskelligt fra familie til familie, hvad den enkelte familie har behov for. Det jeg synes er vigtigt er,at man ikke bare ukritisk overtager andre folks normer for hvad der er “normalt” og sanseløst køber gear ind efter det nye “flexa-katalog”.

Måske har lige jeres familie, i en periode, mere behov for et pude-hoppe-rum hvor lille “Turbo-Kalle” for en tid, kan tumle sig træt uden at blive skældt ud, end I har, for et fuldt møbeleret børneværelse med kanin-tapet. Eller måske studere mor og har ekstra brug for ro og derfor er det hende, der skal have et velindrettet “morværelse”.

Man kan evt. med jævne mellemrum holde “ familiemøder” hvor man åbent snakker om, hvilke behov de enkelte familiemedlemmer har, i en given periode, og efterfølgende sammen komme med ideer til, hvordan man så løser det. Det kan være både hyggeligt og sjovt for børn i mange aldre, at være med til at diskutere behov og rum på den måde, og super motiverende for dem at være med til at finde, bygge, og flytte rundt sammen med far og mor. Det er de færreste behov der er statiske, så løbede kommunikation og fleksibilitet er det aller vigtigste.

Større Børn

I dag er det mig der har overtaget “skuret i haven” som forfatterhule og mine teenage børn har hver deres værelse. Skunk-værelset bliver brugt til kufferter og familiesengen er flyttet på hemsen og er nu vi forældres foretrukne sovested, med masser af lækker plads.

Jeg tror en af de største benefits ved at lave fleksibel bolig-indretning, i de år hvor børnene er små og familiens behov konstant ændres, er at vores unge mennesker her i huset, ikke er særlig territoriale eller rigide i deres måder at tænke samvær og indretning på. De har mere fokus på helheden. Har forståelse for at alle har behov, der skal imødekommes, og de bliver super kreative i forhold til at hitte på måder at løse behovene på.

I går så jeg mine to yngste på 12 og 14 år, gå og slæbe brædder og træstolper langt ud på marken. De hamrede og bankede og jeg måtte til sidst ud og spørge hvad de havde gang i. “ Vi laver et samsovnings-shelter. Så kan vi allesammen sove ude i det gode vejr” Så bliver man da lidt glad.

Klumme skrevet af  Cand arch Karen Hedegaard Mortensen