Læger & forskere PRO-Samsovning

Dr. Bill Sears

Dr. Sears, er en erfaren herre på sit felt. Han har rådgivet travle småbørnsforældre i over 40 år, og han har udgivet mere end 40 bestsellerbøger og utallige artikler om ernæring og forældreskab. Han er uddannet læge på børnehospitalet Medical School in Boston og på verdens største børnehospital i Toronto, hvor han har fungeret som afdelingschef for intensivafdelingen for nyfødte. Senere blev han chef for børnemedicinsk afdeling på Toronto Western Hospital, som er et undervisningshospital på University of Toronto. Dr. Bill Sears har desuden fungeret som professor i pædiatri ved University of Toronto, University of South Carolina, University of Southern California School of Medicine samt University of California. Han har i artiklerne herunder samlet en del af den forskning, der er vedrørende samsovning og kombinerer det med hans egen mangeårige erfaring. Han er far til 8 børn.

Dr Sears er en varm fortaler for samsovning og henviser i nedenstående artikel til de mange videnskabeligt dokumenterede fordele.

Hans argumenterer kraftigt imod de skrækkampagner mod samsovning, som forældre jævnligt udsættes for via medierne,(især i USA). Dr. Sears påpeger, at anbefalingerne imod samsovning ikke støttes af den medicinske forskning på området. Tværtimod viser forskningen, at det er meget mere sikkert for barnet at samsove end at sove alene.

Ud fra denne forskning udleder dr. Sears følgende klare fordele (læs artiklen Scientific benefits and Co-sleeping)

Børn, der samsover, sover generelt mere fredfyldt end børn, der sover alene

Børn, der sover alene, græder 4 gange så meget som børn, der samsover

Uro og gråd udløser adrenalin, som øger barnets blodtryk, hvilket igen forringer søvnen endnu mere

Børn, der sover nær deres forældre, har en mere stabil kropstemperatur og mere stabil hjerterytme

Børn, der sover nær deres forældre, har mere stabil vejrtrækning – dvs. færre lange pauser i vejrtrækningen, hvilket i høj grad mindsker faren for vuggedød.

Den kuldioxid, som forældrene udånder, stimulerer barnets vejrtrækning

Børn, der samsover, sover i længere tid på ryggen, end børn, der sover alene, hvilket videnskaben også har dokumenteret nedsætter faren for vuggedød.

Børn, der samsover, oplever flere fordele på langt sigt. De vokser op med højere selvværd, mindre angst, bliver selvstændige tidligere, har generelt bedre opførsel i skolen, får mere velfungerende kærlighedsrelationer, og de får færre psykiatriske problemer.

Ved undersøgelser af tilfælde af vuggedød kan det konkluderes, at der er 3 gange så mange dødsfald i vugger sammenlignet med antallet af dødsfald i forældrenes seng. En nyere undersøgelser konkluderer, at faren for vuggedød IKKE stiger ved samsovning.

Kilde: https://www.askdrsears.com/topics/health-concerns/sleep-problems/scientific-benefits-co-sleeping

Dr. Sears forsætter i artiklen ”Co-sleeping Safely Research” (se kilden nederst) at forklare, hvordan man har tilladt, at mangelfuld forskning har ført til forkerte anbefalinger om, at samsovning/bedshare helt bør undgås. (eksempelsvis i Danmark, hvor det frarådes at dele seng med sit barn). Her gennemgår han omhyggeligt forskningsresultaterne og forklarer, at samsovning, der sker ud fra de formulerede sikkerhedsregler (se nedenfor), har præventiv virkning mod vuggedød, og at flere spædbørn generelt dør i deres vugger end i forældrenes senge.

Han anbefaler, at såfremt forskningsresultater strider mod sund fornuft, såsom resultater der indikerer, at mødre skulle være farlige for deres egne børn, så bør man stille sig kritisk over for forskningsresultaterne og gå ud fra, at der er tale mangelfuld forskning. Sundhedspersonale verden over skulle i stedet for at skabe ”frygt” hos forældrene langt hellere sætte alt ind på at rådgive intensivt om retningslinjerne for sikker samsovning.

Her er dr. Sears egne guidelines

•    Babyer under 6 måneder skal altid lægges til at sove på ryggen.

•    Du må ikke sove sammenmed din baby, hvis du er påvirket af stoffer, alkohol eller anden medicin, der kan gøre dig mindre opmærksom på barnet.

•    Undgå at sove med baby på bløde underlag, såsom sækkestole, vandsenge og sofaer.

•    Undgå sprækker mellem madras og væg eller mellem madras og sengeramme.

•    Undgå sengerammer og sengesider, hovedgærder og fodgærder med tremmer eller lameller, hvor babyens hoved kan komme i klemme

•    Undgå at placere sengen i nærheden af ​​gardiner eller persienner med snoretræk, der evt. kunne kvæle babyen.

•    Hav kun et barn i sengen ad gangen.

https://www.askdrsears.com/topics/health-concerns/sleep-problems/faqs-about-sleep-

problems/safe-co-sleeping-research)

Hvis du har lyst til at læse mere om dr. Sears begrundelser for de mangelfulde forskningsresultater, der har udløst ”skræmmekampagnerne (især i USA) samt den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger imod samsovning, så læs dr. Sears artikel ovenfor (følg link). I Danmark er der stadig meget faglitteratur og mange opslagsværker på bibliotekernes hylder, der er baseret på Sundhedsstyrelsens forældede anbefalinger, som fraråder, at spædbørn sover i forældrenes seng. Som det også fremgår af følgende artikler, vil børnelæger og forskere som dr. Sears, professor James Mckenna og Nils Bergman gerne opfordre os til selv at sætte os ind i forskningen, være kritiske og anvende de angivne sikkerhedsregler for samsovning, og ikke mindst ser de meget gerne, at vi oparbejder større tiltro til vores egen sunde fornuft og tror på, at vores egne stærke forældreinstinkter bærer os langt hen ad vejen gennem tvivlsspørgsmål og afvejning af risici.

Har du lyst til at læse mere om dr. Sears personlige erfaringer med samsovning og hans møde med sundhedssystemet (som han jo selv er en del af) og opslagsværker om børnepleje, der fraråder, at vores børn sover i vores seng, så læs nedenfor. I samme artikel skriver dr. Sears om de seneste års forskning i samsovning, hvor man endelig er begyndt systematisk at efterligne ”hjemmemiljøet” i søvnlaboratorier i forskningen af de fysiologiske aspekter af forholdet mor-barn og søvnadfærd. Indtil videre påpeges følgende resultater (jf. James Mckennas forskning):

I løbet af de sidste par år er næsten en million dollar af offentlige forskningsmidler afsat til forskning i samsovning.

Disse undersøgelser er alle blevet udført på mødre med spædbørn i alderen 2-5 måneder. Her er de foreløbige resultater baseret på mor- og spædbarnspar, der er studeret i et samsovningsarrangement side om side med et sove-alene-arrangement:

1. Samsovningsparrene viste mere synkron vågenhed/bevidsthed end ved separat søvn. Når den ene i parret rørte på sig, hostede eller ændrede søvnstadie, så ændrede også det andet medlem synkront adfærd, vel at mærke uden at vågne.

2. Begge personer i observationsparrene plejede ofte, men ikke altid at befinde sig i samme søvnetape i længere tid, hvis de sov sammen.

3. Samsovende babyer brugte mindre tid i hver cyklus med dyb søvn. Mange mødre bekymrer sig om, at de får mindre dyb søvn, men de første undersøgelser viste, at de sovende mødre totalt ikke fik mindre dyb søvn.

4. Samsovende spædbørn vågnede oftere og tilbragte mere tid med at amme end alene-sovende børn, men de sovende mødre rapporterede alligevel ikke hyppigere opvågning.

5. Samovende spædbørn har tendens til at sove oftere på ryggen eller på siderne og sjældnere på maven, og det er en faktor, der i sig selv sænker risikoen for vuggedød.

6. Der er masser af gensidig berøring og samspil mellem samsovningsparrene. Samsovningsparrene påvirker gensidigt hinandens adfærd hele natten.

7. Selv om disse undersøgelser er udført i søvnlaboratorier, og ikke i det naturlige hjemmemiljø, er det sandsynligt, at der i løbet af få år vil være nok undersøgte mor- og spædbarnspar til videnskabeligt at dokumentere det, som indsigtsfulde mødre længe har vidst – nemlig at der er rigtig mange fordele ved, at ikke mindst mødre og babyer sover sammen.

https://www.askdrsears.com/topics/health-concerns/sleep-problems/co-sleeping-yes-no-sometimes

Dr. Sears baserer bl.a. sine udtalelser på James Mckennas forskningsresultater fra søvn laboratorieundersøgelser på University of Notre Dame af mor– og barnadfærd i forbindelse med henholdsvis adskilt søvn og samsovning

Professor James Mckenna Phd

Professor James J. McKenna har en doktorgrad i antropologi og er anerkendt som verdens førende forsker i menet moder-barn-søvn/samsovning set i forhold til amning og SIDS. Som anerkendelse af sit forskningsarbejde blev han i 2009 optaget i Association for the Advancement of Science, verdens mest prestigefyldte videnskabsforening.

På neurologisk afdeling på University of California, School of Medicine, var hans forskningsteam banebrydende med de første laboratorieundersøgelser af fysiologi og adfærd hos mødre og spædbørn, som henholdsvis sover sammen eller adskilte.

Professor McKenna har udgivet over 139 videnskabelige artikler i forskellige anekendte medicinske og antropologiske tidsskrifter om samsovning, amning, evolutionær medicin og SIDS, både i USA og mange andre lande. Han giver også regelmæssigt foredrag om mere end 20 specialiserede emner vedrørende samsovning og amning, især til børnelæger og forældre. I USA er han den primære talsmand i forhold til medierne i spørgsmål om sovearrangementer for spædbarnsfamilier, nat-amning/breastsleeping og forebyggelse af vuggedød.

Professor James J. McKennas søvnlaboratorium på University of Notre dame, undersøger mor- og barnadfærd, såsom hvordan forskellige sovearrangementer (samsovning kontra adskilt søvn) afspejler og opfylder familiens behov – især hvordan de påvirker ammende mødre og spædbarns fysiologiske og psykologiske velbefindende og hele fysiologiske og psykologiske udvikling.

Ved hjælp af traditionelle antropologiske og medicinske forskningsteknikker afklarer laboratoriet diverse myter og kontroverser, så forskere, forældre og nyhedsmedier kan få nøjagtige videnskabelige oplysninger om forskellige typer sovearrangementer, herunder praksis for sikker samsovning. I Mckennas videnskabelige artikler, der kan downloades via hjemmesiden (link), er der diskussioner om, hvad der ud fra et biologisk perspektiv er normal, sund søvn for spædbørn. Dette perspektiv korrigerer på væsentlige punkter de mere traditionelle modeller for normal spædbarnssøvn, som i mange år har været anvendt og alment anerkendt i den vestlige verden.

James Mckenna

https://cosleeping.nd.edu/

Why babies should never sleep alone: A review of the co-sleeping controversy in relation to SIDS, bedsharing and breast feeding

http://www.prrjournal.com/article/S1526-0542(05)00023-0/abstract

Der har været mange kontroverser om, hvorvidt spædbørn skal sove med en voksen omsorgsperson eller ej, og om hvorvidt en sådan praksis øger risikoen for SIDS eller dødelige ulykker. På trods af modstand fra både sundhedsmyndighederne og fra politiet stiger antallet af vestlige forældre, der praktiserer omsorgsmønstre om natten, som omfatter en form for samsovning. Det gælder især de mødre, der vælger at amme.

Denne gennemgang af forskningsresultater viser, at undersøgelser af forholdet mellem spædbørns søvnmønstre, spædbarnssovesteder og –udvikling, på både kort og lang sigt, og hvad enten der er positive eller negative resultater, er alt andet end simple. Og den almindeligt forekommende skik, at fremhæve ét sovearrangement som værende bedre end et andet, uden at inddrage viden om familie-, sociale- og etniske sammenhænge, er ikke kun forkert, men muligvis også skadeligt. Artiklen vil vise, at der er mange gode grunde til at insistere på, at definitionerne af forskellige typer samsovning og sengedeling anerkendes og skelnes fra hinanden. Vi vil undersøge de konceptuelle problemer relateret til mor-barn-søvnens biologiske funktioner og hvilke forbindelser, de hver især har til forekomsten af SIDS.

I det mindste håbes der på, at de undersøgelser og data, der beskrives i dette dokument, som viser, at samsovning (i det mindste i form af rumdeling), især med en aktivt ammende mor, redder liv, og det er en overbevisende grund til, at den forenklede, videnskabeligt ukorrekte og vildledende erklæring “sov aldrig med dit baby” skal stoppes, uanset hvor og hvornår den offentliggøres.

Infant—Parent Co-Sleeping in an Evolutionary Perspective: Implications for Understanding Infant Sleep Development and the Sudden Infant Death Syndrome:

Evidenser indikerer, at spædbarns-forældre, der samsover repræsenterer det artsspecifikke søvnmønster, hvori menneskets spædbarnsfysiologi udviklede sig. Hypotesen, som evalueres i den videnskabelige artikel herover er, at samsovning kan fremme udviklingen af et ​​optimalt søvnmønster hos spædbørn og giver mange andre fordele, bl.a. reduceres risikoen for det pludselige barnedødssyndrom (SIDS), også kaldet vuggedød. Disse teser, formuleret af McKenna, betragtes fra forskellige vinkler af medforfatterne. Ved hjælp af evolutionære, tværkulturelle, (på tværs af arter), fysiologiske, adfærdsmæssige data er forskningens/artiklernes formål at præsentere en konceptuel ramme til evaluering af de udviklingsmæssige konsekvenser af, at man lader spædbørn sove alene kontra sovearrangementer, hvor forældre og barn sover sammen.

CAND MED. NILS BERGMAN 

Bergman er født i Sverige, men voksede op i Zimbabwe og flyttede derefter til Cape Town, Sydafrika, hvor han tog sin lægeuddannelse ved University of Cape Town, efterfulgt af en kandidatgrad i folkesundhed ved universitetet i Vestkapp. Han vendte tilbage til Zimbabwe i 1980’erne som missionærlæge og begyndte at praktisere, hvad der nu er kendt som Kangaroo Mother Care, på babyer, der er født for tidligt.

På det fjerntliggende Manama Mission Hospital begyndte Bergman, som distriktsmedicinsk embedsmand, sammen med jordemoder Agneta Jurisoo, at praktisere/eksperimentere med anvendelse af hudkontakt mellem en mor og det for tidligt fødte børn – i stedet for at anvende kuvøser (varmekasse / inkubator). Han konstaterede, at denne metode viste en signifikant stigning i de for tidligt fødtes overlevelse med overlevelsesrater, der steg fra 10% til 50% hos spædbørn med meget lav fødselsvægt (1000-1500 g). Det førte til udviklingen af det han kaldte, “Kangaroo Mother Care”-stabilisering, som viste sig at virke meget bedre end en kuvøse.

I 1995 bragte Bergman metoden til Sydafrika, og i 2000 blev det den officielt anvendte medicinske metode til pleje af for tidligt fødte babyer på hospitalerne i den vestlige provins.

Bergman bidrog til navngivningen og den formelle beskrivelse af Kangaroo Mother Care-metoden, og WHO’s efterfølgende retningslinjer for pleje af for tidligt fødte.

Siden 2006 har han arbejdet freelance med fokus på at fremme og undersøge brugen af ​​hud-til–hud kontakt fra fødslen og på at udvikle en bedre forståelse af neurovidenskaben i forbindelse med fødsel, hud-til–hud, amning, moderbinding og –tilknytning

Det har helt naturligt ansporet Bergman til at sætte et stort spørgsmålstegn ved den vestlige sundhedsstyrelsers anbefalinger, der siger, at børn og mødre bør sove i hver sin seng.

Den følgende videnskabelige artikel af Nils Bergman er skrevet ud fra en tese om, at den bedste og sundeste fysiologisk og neurologiske spædbørnsudvikling, sker igennem størst mulig hudkontakt mellem mor og barn, breastsleeping/ og samsovning .

Should Neonates Sleep Alone?

MNS (Maternal-neonate separation, dvs. adskillelse af moren og den nyfødte) hos pattedyr er en model til at undersøge, hvordan stress påvirker de ​​fysiologiske systemers udvikling og funktion. For mennesker er MNS derimod en vestlig norm og medicinsk standardpraksis. Den fysiologiske virkning er imidlertid ukendt. Den fysiologiske stress-respons styres af det autonome nervesystem og hjertefrekvensvariabiliteten (HRV), som anvendes til at kvantificere det autonome nervesystems aktivitet. Hjertefrekvensvariabiliteten påvirkes af ophidselsesniveauet, som kan kvantificeres nøjagtigt under søvnen. Søvn er også af afgørende betydning for optimal hjerneudvikling i den første tid.

http://www.biologicalpsychiatryjournal.com/action/showMultipleAbstracts