Konklusion
Vores interesse for emnet opstod altså i klinikken, og det faldt os naturligt at undersøge emnet nærmere og stille spørgsmålet: På hvilket evidensgrundlag er Sundhedsstyrelsens anbefaling om samsovning (samsovning som risikofaktor) som forebyggelse af vuggedød indført?
“Ud fra vores samlede analyse ( red. af den forskningen der lægger til grund for anbefalingerne, hvor det frarådes at samsove i samme seng med barnet) vurderer vi, at studiet er af ringe validitet, og derfor ikke bør danne grundlag for en evidensbaseret praksis og anbefalinger om samsovning.”
og de konkluderer:
“Med gennemgangen af kilderne bag anbefalingerne om samsovning ,er det vores håb at sætte fokus på den manglende evidens. Hvis danske jordemødre strengt holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samsovning og fraråder forældre at sove sammen med deres børn, risikerer vi, at forældre og børn fratages væsentlige fordele”
Her de 5 kilder der ligger til grund for anbefalinger, hvis I selv vil undersøge deres validitet:
13. Tappin D, Ecob R Brooke H. Bedsharing, roomsharing, and Sudden Infant Death Syndrome in Scotland: a case-control Study. The Journal of Pediatrics. July 2005; 32-37
14. McKenna JJ, Mcdade T. Why babies should never sleep alone: A review of the cosleeping controversy in relation to SIDS, bedsharing and breast feeding. Paediatric Respiratory Reviews (2005) 6: 134-152
15. Blair PS, Fleming PJ, Smith IJ et al. Babies sleeping with parents: case control study of factors influencing the risk of the sudden infant death syndrome. CESDI SUDI research group. BMJ 1999;319;1457-1462
16. Task Force on Sudden Infant Death Syndrome: Expansion of Recommandations for a Safe Infant Sleeping Environment. Pediatrics. October 17, 2011; 1030-1039
17. Moon RY et al. Pacifier Use and SIDS: Evidence for a Consistently Reduced Risk. Matern Child Health J. 2011. Apr 20
Hvad gør vi forældre så?
Det bedste man kan gøre er selv at sætte sig ind i forskningen, hvilket jeg varmt vil anbefale man gør:
Ved gennemgang af forskningresultater og dennes validitet mener jeg personligt, man generelt skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for “Sikker samsovning” MEN at du derudover ikke skal være bange for at sove med sit barn, tvært imod giver det rigtig mange utrolig vigtige fordele for både børn og forældre og bl.a Mckennas forskning ( Se forsningsafsnit) påviser de kan virke prævent-tivt i forhold til vuggedød. Dette gælder hvis du ellers ikke ryger, drikker, tager stærk medicin, er på stoffer eller tilhører ovenstående risikogrupper.
Derudover skal man være ekstra påpasselig, med de nævnte forholdsregler og indretning af et sikkert sengemiljø især de første 3 måneder af barnets liv. Herefter falder risikoen for SID, støt indtil risikoen, efter det første leveår, er stort set ikke eksisterende.
Det er mit store håb, at man i sundhedssystemet fremadrettet, vil bruge energien på at oplyse om “sikker samsovning” og tage hånd om risikoadfærd og risikogrupper, istedet for at alle børn og forældre kæmmes over èn kam og skræmmes til at fravælge samsovning.
Hvad sengemiljøets indretning angår, er der til gengæld rigtig meget at tage fat på.
Dobbeltsenge er skabt til to personer, ikke til hele familier. Derfor skal der laves større senge i rummene.
Soverummene i mange af de danske huse ( Specielt parcelhusene) er målsat og bygget, til at skulle indrettes med dobbelt senge eller enkeltsenge. Dette gør indretning til samsovning kompliceret. Men det må kunne løses.
Vi bruger 1/3 af vores liv med at sove. Jeg håber man fremadrettet vil designe større senge og soverum, så det giver os mulighed for at sove bedre – sammen.