Har du også læst utallige bøger, artikler og blogpost om børneopdragelse og børnepleje? Gør det dig nogen gange mere forvirret end det hjælper dig? Ja, så er du bestemt ikke alene. Og set i bakspejlet, er der måske mange af de ting, der stod i bøgerne, og mange af de ting vi hørte fra vores forældre, som aldrig kom til at passe ind, i netop vores familie, eller ind i det liv vi nu valgte at leve.
Dette er et vilkår. Og det kræver én ting: At vi tør tage beslutningerne tilbage til os selv. At vi tør indse, at vi selvfølgelig skal søge viden, men at vi også selv er nødt til at prøve os frem. For der findes ingen “bibel” der har hele sandheden. Hvis du er rigtig heldig finder du den måske selv hen af vejen.
Dette er et uddrag fra introen, til vores kommende bog om “samsovning” Og den skal I, som al anden viden tage med et gran salt…
Sylvia-syndromet
Jeg mødte en gang en kvinde, med hvem jeg diskuterede diverse håndbøger om børnepleje og børneopdragelse. Hun hed Sylvia og her er lidt af hendes personlige beretning:
Sylvia, 50
” Jeg har også læst mange af de der bøger du snakker om: Om børneopdragelse, og børns søvn, ANNA Walgren ” De kære børn” og hvad har vi ellers – De gjorde mig mere og mere frustreret, og det endte faktisk med at jeg en dag, helt bogstaveligt lavede en rituel afbrænding af dem alle sammen. For der var ingen af dem der”talte” ind i min verden. Især ikke dem, med de smilende mødre på forsiden, i hvide uplettede skjorter, med blidt sovende børn i armene. Det var SÅ langt fra min virkelighed”
Jeg har i de første år af mit forældreskab lånt metervis af bøger om børn, børneopdragelse, børns søvn osv osv.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, som kommende eller nybagte forældre, at søge nødvendig viden: Om børns legitime behov, naturlige søvn og forskellige udviklingstrin osv. Men der er, på den anden side, også ting i bøgerne, der højst sandsynligt, slet ikke passer på hverken dig og din familie. Og det kan forvirre mere end det hjælper.
Som nybagt mor og senere “karriere” som 5-børns-mor, var der en hel del af det der stod i bøgerne, som jeg slet ikke kunne få til at passe ind nogen steder i min verden. I sær var alle de skemalagte instrukser, for amning, og sovetider og putteritualer ved at drive mig til vanvid. Det virker måske for nogen, men det virkede slet ikke for mig. Prøv at sætte 5 børn i forskellige aldre, i et skema, hvor alt skal gøres til bestemte tidspunkter? Er blot et af dem syge, går alle de andres skemaer op i hat og briller. Det der virkede for os var, at se på barnet, ikke på klokken, at have rytmer frem for klokkeslet. At gå tidligt i seng med hele banden på én gang, de dage hvor alle var overtrætte, og lade være med at bekymre os for meget om opvasken og vasketøjet – sidstenævnte venter tålmodigt på dig til dagen efter.
Godnat og sov godt metoden
Så selv om jeg flittigt læste mange bøger om børn – skete det ofte, at jeg hurtigt smed dem fra mig.
Der var især én ting der irreterede og frustrerede mig. I langt de fleste bøger på den tid, hvor jeg var nybagt mor ( Her taler vi årene 1994-2006) stod der ( og det står desværre stadig i de gamle udgaver af slagsen) at det var uhensigtsmæssigt, ikke at lærer barnet at falde i søvn sin egen seng. Uhensigtmæssigt at amme det i søvn. Uhensigtsmæssigt at du skulle være tilstede, for at det kunne falde i søvn osv osv.. Og i flere bøger stod der også, at efter det første spæde år, skulle barnet helst hurtigst muligt på eget værelse. Ellers ville det blive sværere og svære jo ældre barnet blev.
Ny-udkomne bøger, om børns søvn, var dengang bl.a den legendariske bog af den spanske børnelæge Eduard Estivil – ” Godnat og sov godt”.
Bogens metoder, der skal få børn til at sove for dem selv, i egen seng, på eget værelse, er nogle af de meget anvendte i Danmark, over de sidste 20 år, dvs al den tid vi har haft små børn. Søvntræningsmetoder der senere har vist sig at være uheldige. I dag viser flere forskningsresultater, at denne metode kan være skadelig for barnets udvikling. Som ung og voksne, vil man være mere sårbarhed overfor stress, end de børn, hvis legitime behov for kontakt og trøst, er blevet imødekommet.
https://samsovning.dk/cand-psyk/
Bogen ” Godnat og sov godt” står stadig på hylderne i vores lokale bibliotek. Og bibliotekaren siger at så længe der er publikum til den, og de ikke får andre instrukser fra forlaget, er den stadig at finde på hylden. Også selvom der på det seneste har været stor hetz og modstand i mod den.
Søvntræning som medvirkende årsag til stress-epidemi
Eftervirkningerne af to årtier med ” Godnat og sov godt- metoden” – hvor forældre groft sagt, skal putte barnet, gå og lukke døren og lade barnet græde sig i søvn ( med kik til barnet med skemalagte tiltagende tidsintervallers afstand) – lever således desværre stadig, som en indgroet skrøne, om at selv helt små børn skal “hærdes”, til at kunne være alene.
Undersøgelser viser at Over 50 % af Danske forældre, selv i dag, stadig mener, det er Ok at børn i nogen grad får lov at græde sig i søvn.
Samtidig eksplodere antallet af unge og voksne der får stress disse år.
Dette kan selvfølgelig have mange andre årsager. Men det er tankevækkende, at vi i flere årtier har praktiseret ” God nat og sov godt metoden” – en metode, der netop siges at gøre unge og voksne mindre resistente overfor stress.
Og du får idag ikke mange psykologer til at sige, at metoden er befordrende for børn og unges sunde psykiske udviklende, tvært i mod. Men den sidder desværre fast i kulturen.
IKEA og det indgroede tabu mod samsovning
Vi fik over en 11 årig periode 5 børn. Foreskrifterne omkring hvordan man bedst puttede sine børn, blev formidlet af forskelligt sundhedspersonale, og sundhedsplejersker, der havde deres gang i vores hjem.
Vi oplevede, i den periode, at man gik fra at kommuniker, at det var uansvarligt at sove med sit barn, til at sundhedspersonalets anbefalingerne efterhånden blev mere moderate.
At sove med sine børn, hele eller dele af natten, var dengang stadig tabu. I de sidste år, er der heldigvis sket et større skred mod øget tolerance overfor samsovning.
Banebrydende er det bl.a at flere og flere opstillinger af familiesenge, nu kan opleves i IKEA´s varehuse, som er Hr og Fru Danmarks foretrukne møbelhus. Når jeg for år tilbage skrev til dem og efterspurgte samsovningssenge, skrev de tilbage at IKEA ikke gik ind for samsovning, men at de overvejede at lave en dobbeltseng, med en skuffe man lejlighedsvis kunne trække ud til børnene.
De har så, af en eller anden grund, for nyligt valgt at skifte mening. Og Når først IKEA bringer samsovning, i familieseng, frem i lyset, som værende en accepteret mulighed, så tror jeg det kommer til at gå stærkt ,med at få de gamle skrøner og tabuer, imod samsovning skrinlagt.
Samsovning er et anbefalelsesværdig, veldokumenteret forsvarlig måde at dække familiens behov for søvn, tryghed og nærvær.
Samsovning kan praktiseres på mange forskellige måder, når blot en række vigtige sikkerhedsforanstaltninger er i orden.
https://samsovning.dk/forskning-pro-samsovning/
Træk fra og læg til og PRØV DET SÅ
Vi skriver denne bog, for at give børnefamilier øgede handle muligheder, frem for mere dårlig samvittighed og frustration. For det bliver ingen mennesker bedre forældre af. Men børnenes legitime behov skal i talesættes, og de har brug for tryghed, nærvær og hud-til-hud kontakt – også om natten.
Vi gør det alle så godt vi kan, med den viden vi nu sidder inde med, men det kræver mod, at stå fast, følge sin egen intuition og anerkende barnets signaler og turde gøre andet end det, alle de andre kommunikere ud, er det mest rigtige.
Når samtalen falder på, hvordan man er en god forældre, er vi alle super sårbare. Sindene kommer lynhurtigt i kog. Vi går i forsvar eller direkte til verbalt modangreb på dem der bringer kvaliteten af vores forældreskab i tvivl.
Men måske er det på tide at begynde at kunne sige det lille ord “MÅSKE” . Måske er det jeg gør, rigtigt lige nu, måske ikke. Men vi kan jo forsøge at undersøge det. Prøve noget forskelligt af. Vi vinder ikke noget, hvis ikke vi tør prøve. Og hvad der er rigtigt for os, er måske ikke rigtigt for andre og omvendt.
Viden skaber indsigt. Indsigt skaber forståelse. Der er vigtige naturlige trin i barnets udvikling, som det er hensigtsmæssigt for nybagte forældre at vide noget om. I sær for ikke at have urealistiske forventninger til deres barn. Find din egen vej igennem de mange bøger, artikler, hjemmesider og blog-posts og find det der passer til jer som familie.
Træk fra og læg til. Alle familier er unikke og vores vilkår er vidt forskellige. Og du er den bedste ambassadør for netop dine børn og din familie.
Samsovning er ikke nyt
Og så skal vi forøvrigt lige huske på, at den habitus, at forældre fravælger at sove med deres børn, er et forholdsvist nyt fænomen i verdenshistorien – og på et forholdsvist lille geografisk område set på globalt plan.
Og andre undersøgelser viser også, at dem vi måske troede ikke sov med deres børn- ofte gjorde det i en eller anden udstrækning alligevel. Hvilket F.eks Bjarnes fortælling her vidner om:
Bjarne, 81 år
“Vi sov da også sammen med vores børn dengang de var små. Det er længe siden nu. Men det var jo bare ikke noget vi sådan gik og snakkede om. De skulle godt nok falde i søvn på deres egne værelser. Men når vi forældre så gik i seng, gik vi ofte ind og hentede en lille varm unge hver. – Soveværelset var uopvarmede og der kunne være rigtig koldt under dynerne. Der var ikke noget bedre, end at sove med sådan en dejlig lille varmedunk.”
Samsovning har I en periode bare været tabu. Lad os håbe det er helt slut med det nu.
Og så må vi lærer af den historik, at der ikke er nogen viden i bøger, blade og medier, vi kan anvende, uden også at bruge vores egen sunde fornuft og vores egen sunde medfødte instinkter for spædbørnspleje. For dem har vi. Vi har måske bare glemt at mærke ordentlig efter og stole på dem.