Samsovning og vores fine moderinstinkter

Må barnet, ved amning, ligge og sutte længe efter det har spist sig mæt? Det er der mange ”eksperter” der desværre fraråder.

Men faktum er, at det sker helt automatisk og naturligt, når vi samsover. Og DET er  en rigtig god ting. For selvom både du selv og omgivelserne kan bekymre sig om dine ”slidte brystvorter” og bekymring for ”dårlige vaner”, så er dit bryst, fra naturen skabt til at vores børn kan amme adlibitum. At vi alligevel kan opleve komplikationer har mange andre årsager, som der selvfølgelig så skal tages hånd om på anden vis.

Vi lærer at fjerne barnet fra brystet

Mange mødre i Vesten har ”lært” at fjerne barnet fra brystet så snart det lader til at være mæt. I bogen ” ‘The Drink are on me” skriver Veronika Sofia Robinson som er Journalist og forfatter på ” The mothers Magazine” UK, at ”ikke-næringsgivende sutten/sugning”, er lige så vigtig som amning for tørst eller sult. Hendes research viser, at naturfolk i langt højere grad end vi, lader deres børn suge videre på brystet, efter mælken har trukket sig tilbage. De bliver endvidere tilbudt brystet oftere, også selvom barnet lige har spist – det sker øjeblikkeligt når barnet udtrykker utilfredshed.

Vi er skabt til at reagere promte på gråd

Hvis vi som mødre i Vesten, på samme vis reagerer promte på barnets signaler og ammer, også blot for at trøste den lille, så er gevindsten, at barnet lære, det kan stole på os, og de bliver samtidig også mere lydhøre overfor vores signaler. Med andre ord opstår der en bedre tilknytning og en utrolig værdifuld nonverbal kommunikation mellem mor og barn.

Samsovning skaber sund tilknytning

Det er tit blevet sagt at samsovning skaber en bedre tilknytning mellem mor og barn. Ovenstående er én af årsagerne.  Vi er biologisk programmet til at reagerer på vores børns gråd. Det er absolut ikke naturligt for os, at afstå fra at trøste et barn. Når barnet græder flyder blodet til brystet, og vi får automatisk lyst til at tage det op og amme det. Det er hormonet Oxytocin der giver os denne følelse og som hjælper os til føle moderlig kærlighed. Når vi lærer at vi slider på brystet når vi ammer barnet for andet end næring, er vi således nødt til at gå imod vores naturlige trang, til at trøste barnet ved brystet, skriver V.S. Robinson.

Fornuft og logik, frem for følelse og instinkt

I Vesten er vi opdraget til et overforbrug af vores venstre hjernedel – den logisk matematiske del- Det medfører at logik og fornuft hos os, har forrang frem for følelse og instinkt. Følelse og instinkt er her elementer, der omtales som noget der skal ”styres” – eller ”overvindes”.

Så selvom vi f.eks har lyst til at amme, gør vi det ikke, hvis vores kultur-skabte overbevisning, siger det er forkert eller at omgivelserne antyder ” det bliver værst for os selv i længden”. Det er en myte, at du ikke må amme dit barn, hvis du føler trang til det. Og det gavner mildest talt ikke mor og barn forholdet, som netop er baseret på at vi tør stole på både egne og barnets signaler. Gode moderegenskaber er således i den grad baseret på, at vi tør stole på netop vores følelser og instinkter.

Når vi sover med vores børn, og følger vores naturlige trang, til bare at have barnet sovende ved brystet, så sættes hjernen på ”hold” og vi glider ind i en verden, der først og fremmeste styres af følelse og instinkt. Og det er så viseligt indrettet, at det gavner overlevelsen for vores afkom.

Mor og barn bliver taberne, mens amme og søvneksperter bliver rigere

Der er nok af eksperter der fraråder amning der ikke er decideret ernæring. Taberen er som altid mor og barn – mens mælkeerstatningsfirmaerne – og søvneksperterne bliver stadigt rigere.

Mange der samsover og som praktiserer ” fri mælkebar” rapportere, at de føler de har nemmere ved at komme i kontakt med vores naturlige moderegenskaber. De oplever en stærk tilknytning til barnet og har nemmere ved at aflæse barnets signaler. Det øger narturligt chancen for, at vi kan have en glad, tilfreds og afbalanceret baby, sovende på armen.