Om samsovning og tabuer før og nu
Hvorfor vælger vi som vi gør?
I dag har jeg haft en skelssættende oplevelse. Især set i relation til mit bogskrivningsprojekt om “samsovning”.
Jeg søger jævnligt på nettet, efter artikler om samsovning. Det gør jeg for at holde øje med hvilke strømninger, der aktuelt er på området. For første gang, fandt jeg i dag en artikel, i Femina, med en helt anderledes indfaldsvinkel. En af overskrifterne i artiklen hedder
“Ikke at samsove – er et tabu”
Den handler bl.a om at samsovning idag er blevet en trend. At nogen, i dag, faktisk kan føle det som et tabu, ikke at sove med sine børn. Og svært at skulle fortælle, at man lægger det mindste familiemedlem, til at sove for sig selv, i et andet rum.
Kilde: https://www.femina.dk/mama/baby/soevn/samsovning-skal-du-sove-sammen-med-dit-barn-eller-ej
Dette bogprojekt er derved, ved at blive overhalet indenom. For jeg har kæmpet imod det stik modsatte tabu. Mine børn var små 1994-2012. Og jeg har igen og igen oplevet, at det var tabu, at sige højt, at vi konsekvent valgte at sove med vores børn. At mange så faktisk altid har gjort det, i en eller anden grad . Bare i det skjulte. Det er så en hel anden sag.
Selvstændighed- frem for tilknytning og nærhed
Det er godt at tider og skikke skifter. Denne bogs formål er at gøre samsovning tilgængelig for flere. – Den hjælpes på vej af nye strømninger i samfundet, der priortere tilknytning, og nærvær ligeså højt som udviklingen af selvstændighed. At opnå selvstændige børn, har ellers i årtier været det mantra der har lydt højest. I dag ved man at selvstændighed og mod til at gå alene ud i verden, skabes af at have fået alt den tryghed og nærhed, som er det lille barns helt legitime behov.
I de 25 år, jeg nu har haft mindre børn i hjemmet , er jeg ofte blevet advaret af omgivelserne, mod at give børnene dårlige sovevaner, bl.a igennem samsovning, eller ved at tage barnet op når det græder. At det helt modsatte nu måske ligefrem er begyndt at gøre sig gældende, er jo faktisk helt utroligt. Men jeg tror nu helt ærligt, stadig der er rester af den forældede – “børn-skal-hærdes-kultur – også her I Danmark. Med dette emne, som med så meget andet, er facit ikke sort og hvidt.
Ikke alle sover godt med deres børn
Jeg har flere veninder som ikke synes det er så vildt fedt at sove med deres børn.
Jeg har en veninder der sover med sin pre-teen søn. Ikke fordi hun egentlig har valgt det, men fordi hun oplever han søger det og har brug for det. Ivildt grunden har hun det ikke godt med det. Den efterfølgende morgen vågner hun og er helt kvæstet. Hun forklare selv, at hendes nervesystem, er så super sensitivt, at der ikke er en lyd, ikke en bevægelse, der undgår hendes sovende opmærksomhed. Hun må ofte tage en søvn senere på dagen, for at kompenserer for søvnen med sønnen. Men den prioritet har hun så gjort sig.
I min egen generation, er vi mange der er vokset op, med at skulle sove alene på eget værelse. Muligvis fik man lov til at komme ind til mor og far ind imellem. Det typiske billede er, at den kultur vi selv er rundet af, afspejles ind i vores eget familieliv. Vores normer hjælpes samtidig godt på vej af sundhedsministeriets anbefalinger. Det vil for min generation siger anbefalinger i mod samsovning, og børneopdragelse inspireret af populærer bøger som “ Godnat og sov godt”. Bogen “Godnat og sov godt” var en af de mest læste, velansete og “omdelte” bøger med råd til forældre om børns søvn.
Godnat og sov godt metoden
“Godtnat og sov godt” Instruere forældre i en søvntræningsmetode, hvor man optræner sit barn til at sove selv, på eget værelse. Metoden går ud på at putte barnet ” Sige godnat og sov godt”, og derefter forlade det. Barnet tilses herefter kortvarigt, efter et fastlagt skema, hvor tidsintervallet, hvori man er borte, langsomt øges. Også selvom barnet græder. I dag er det blevet en meget udskældt metode, der mistænkes for at skade barnets basale tillid til dets omgivelser. Barnet lærer ikke at sove selv, det stopper med at græde, fordi det mister troen på, at dets legitime behov for tryghed og nærhed vil blive imødekommet. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at bogens metoder har været velanskreven af både sundhedspersonale og ikke mindst blevet anbefalet af vores egne familier, venner og velmenende arbejdskollegaer.
Mange voksne er ikke vant til nærhed
Når vi selv har lært at sove alene. Når vores kroppe har vænnet sig til at have masser af “space” omkring sig. Når vi ikke er vant til ret megen hud-til-hud kontakt. Så kan det for nogen, faktisk være rigtig svært og føles ligefrem grænseoverskridende, pludselig at skulle vænne sig til, at skulle sove med et andet lille væsen, så tæt ind på livet . Man har tit hørt bemærkningen. “ Jeg sover ikke godt, når vi ligger så tæt, og den lille karter rundt i sengen” . Eller man er bange for at nærheden og nøgenheden kan misforståes, i et årti hvor der er uhørt meget fokus på pædefoli. Læs også: ” Børnene er de store tabere i den stigende kropsforskrækkethed” I magasinet “Forældre og barn” . Vi er alle et produkt af vores egen opdragelse og ligesom, det engang ikke var velset, at man sov med sine børn i dobbeltsengen, så skal vi passe på, ikke at gå fuldstændig i den anden grøft, og stille os uforstående overfor, at der vitterligt er mange grunde til, det kan være svært, at føle sig afslappet og fysisk tæt på et andet menneske. Mange er simpelthen ikke vant til det længere.
Det kan læres
Den gode nyhed er, at istedet for, at vi som tidligere trænede barnet til at kunne “undvære” en tryg tilknytningsfigur, når det skulle sove, så kan vi som voksne med lidt rummelighed og tålmodighed, genvinde evnen til at sove tæt med nogen. Men det er ikke sikkert, at det føles let helt fra starten. Og man kan have andre psykiske og fysiske handicap, der gør det umuligt eller mindre hensigtsmæssigt.
Det jeg så tit, har tænkt, var mærkeligt i netop denne sammenhæng er, at forældrene sover godt, når de sover tæt med ægtefællen, men sover dårligt, hvis de sover sammen med barnet? Jeg er som møbel arkitekt kommet til den konklusion, at det må være fordi forældrene har tilpas med plads i dobbeltsengen, ( som jo reelt kun er bygget til to personer). Men når barnet så kommer ind, er der ikke plads nok. man forbinder således, det at sove dårligt, med “at barnet kommer ind i sengen”. Samtidig med at nogen børn, selvfølgelig også sover mere uroligt end ægtefællen. Det kræver således større familiesenge, hvis alle skal sove godt allesammen.
Større senge
Mit håb er, at et stigende udbud af større senge, vil gøre det muligt for flere familier at sove godt – allesammen – sammen.
At vi indser, at det ikke er barnets skyld, at vi sove dårligt. At vi anerkender at børnene har brug for os, også om natten, og at det er det naturligste i hele verden. Det er er nærmere sengene og soverummenes størrelser, der gør at mange familier er ekstra udfordrede.
Father And Daughter Sleeping In Bed
Masser af nærvær er vigtigst
Og når det er sagt, så findes der de hypersensitive, og en hel del andre der bare ikke KAN sove tæt på andre. At det ikke fungere at samsove i din familie, er ikke ensbetydende med, at dit barn ikke får de bedste betingelser fra starten.
Det allervigtigste er, at de sammenlagt, får den kropskontakt, og det nærvær, fra nære omsorgsfulde tilknytningsfigurer, i løbet af døgnets timer, på den ene eller den anden måde. Man kan gå med barnet i slynge eller bruge ekstra meget tid på fysisk leg, kærtegn og tumletid i dagtimerne. Forskning viser, at det essentielle er, at dit barn opfatter dig som en TILGÆNGELIG forældre.
For få arme og for lidt tid
Problemet er så bare den, at der ikke er mange dagtimer til rådighed, i en gennemsnitlig dansk børnefamilies hverdag, til at kompenserer for fraværet af hud-til-hud kontakt med nære omsorgspersoner. Vi er det land i verden, hvor børnene er flest timer i daginstitution.
Samfundsstrukturer og de mange timer, vi er nødt til at arbejde og være væk fra barnet gør, at det svært at imødekomme barnets helt legitime behov for psykisk og fysisk nærvær af nære tilknytningspersoner.
Samtidig med at antallet af stressede voksne er ved at blive et reelt samfundsproblem.
Det er et samfunds og familie-politisk emne, som vi vil behandle i et senere kapitel.
Se også disse 100 fantastiske billeder af samsovning. Man kan da kun blive glad.
Læs evt mere i artiklen her
